Sjællands Teater styrker kulturlivet i Slagelse Kommune

 

I januar 2025 overtog Sjællands Teater forpagtningen af Slagelse Teater. Siden har fokus været på at optimere driften og skabe mere liv i teaterhuset, hvilket er blevet gjort i et tæt samarbejde med forskellige interessenter repræsenteret af Brugerrådet såvel som teatrets øvrige brugere.

Sjællands Teater har siden sin ankomst til byen allersat markante aftryk på kulturlivet i vores kommune. Sideløbende med sine kunstneriske aktiviteter, har teatrets læringsafdeling fungeret som pædagogisk sparringspartner i det kommunale kulturnetværk. I foråret gennemførte man således dramapædagogiske aktiviteter for både hjemmeunderviste børn og elever i grundskolerne, som en del af en indsats til at styrke undervisning i højtlæsning for kommunens børn. Gennem samarbejdet med skoler kan scenekunsten samtidig nå ud til flere borgere, der ellers ikke ville have adgang de dannelsesmæssige og kulturelle værdier, som kunsten rummer.

 

Strategisk kultursamarbejde med scenekunsten i centrum

Som formand for kultur-, fritids- og turismeudvalget er det en fornøjelse at mærke Sjællands Teaters ambitioner for at skabe stærke rammer scenekunsten og et levende kulturhus i hjertet af Slagelse by. Derfor er det også mit politiske håb, at kommunens nye kulturskole, også vil komme til at nyde godt af den ekspertise indenfor scenekunsten som lever og ånder på Herrestræde. Sjællands Teater er allerede blevet en stærk medspiller i Slagelse Kommune, og jeg er overbevist om, at samarbejdet vil bære frugt i mange år fremover – til gavn for kulturliv og borgere.