Det ser vi

 

Vores ungdom er den dygtigste og mest ansvarlige nogensinde. Langt de fleste trives og står klar til at gribe fremtiden. Men det kan hurtigt ændre sig. Færre unge bliver uddannet, og de bliver uddannet dårligere. Fra 2013 til 2023 faldt andelen af unge meden kompetencegivende uddannelse fra 85% til 78% procent. Andelen med en universitetsuddannelse faldt fra 30% til knap 24%. Uden at flere valgte en erhvervs-eller velfærdsuddannelse til.

 

Og dog har ingen har grebet ind. Nu rammes de unge af nedskæringer på SU og en tsunami af uddannelsesreformer, der begrænser deres muligheder og sænker Danmarks uddannelsesniveau yderligere. Universitetspladser lukkes og videregående uddannelser afkortes. Det er den vigtigste årsag til, at 45.000 unge i dag hverken er i job eller uddannelse. Det er en menneskelig, kulturel, demokratisk og økonomisk katastrofe. For de unge og for Danmark.

 

Samtidig oplever de unge markant dårligere adgang til boligmarkedet end deres forældre, især i de store byer. Vi nedprioriterer generelt vores nationale kultur og dannelse, herunder vores medier og civilsamfund. Også her rammes de unge i særlig grad, fordide ikke vokser op med samme muligheder for dannelse og fordybelse som deres forældre -men med kæmpe opgaver foran sig. Der er brug for en Plan B.

 

Det vil vi

 

Vi skal have radikalt flere unge med, og vi skylder alle de unge, at de bliver blandt de bedst uddannede og mest dannede i verden. Praktisk, bogligt og kulturelt. Fagligt og menneskeligt. Hånd og ånd. Radikale Venstres børneløfte løfter folkeskolen. Nu åbner vi også verden for alle vores unge efter skolen med frit valg til en strålende buket af ungdomsuddannelser -i stedet for at lukke deres 10. klasse og HF. Vi elsker den almene dannelse og fremmer den, også på landets gymnasier, også for Danmarks drenge,i stedet for at smække døren i med nye adgangskrav. Vi vil fortsat uddanne pædagoger og lærere i verdensklasse –og nok af dem. Vi insisterer på flere og bedre universitetsuddannelser, i stedet for færre og kortere. Vi styrker civilsamfund og kultur, fordi mennesker er og kan mere end stat og marked.

 

Her er vores Plan B

 

  • Vi løfter daginstitutioner, folkeskoler og fritidsordninger med 15 milliarder kroner, fordi det gode ungdomsliv og den stærke uddannelse starter dér. 
  • Vi forbedrer alle ungdomsuddannelser og giver vores unge frihed til at vælge den, de ønsker.
  • Vi investerer i nye erhvervsuddannelser og tror på forskellige ungdomsuddannelser under samme tag. Vi fjerner det nye adgangskrav til STX og dropper nedlæggelsenaf 10. klasse og HF.
  • Vi dropper de planlagte nedskæringer i antal og længde af uddannelsespladser på universi-teterne. I stedet satser vi på mere kvalitet og et varigt løft af den forskning, vi skal leve af.
  • Vi dropper nedskæringer på SU, fordi alle unge skal kunne læse videre.
  • Vi bygger flere kollegieri de store byerog ombygger erhverv og ubrugte tagarealertilungdomsboliger. Kulturen og civilsamfundet former os som mennesker og som samfund.
  • Vi styrker alle de bærende søjler i vores nære og nationale dannelse: Klubberne, foreningerne, oplysningen, højskolerne, kunsten, medierne og public service.