Sig ja til et fælles EUROPA uden forsvarsforbehold

Nu er de fleste valgplakater oppe, som en reminder om det forestående EU-valg. Men lur mig om ikke vi danskere inden længe klager over for lidt information om det kommende valg den 1. juni 2022. 
Og i dag mandag d. 9. maj, så har vi igen Europadag. Så lad det være anledningen. 

For i år skal vi samtidig til stemmeurnerne få uger senere den 01.06.2022 

Lad det være sagt med det samme! Europadagen er altid en festdag for os Radikale og valget den 1. juni bliver det forhåbentlig også, men Europadagen i år, står samtidig i skyggen af tragedierne i Ukraine og maner til alvor og aktiv handling.
 

Historien og fremtiden

Den 9. maj 1950 blev første spadestik taget, til det vi i dag kender som Den Europæiske Union.

Ruslands overfald på Ukraine vidner om russiske imperialistiske drømme, der ikke må undervurderes, og det er i sidste øjeblik, at vi må omstille os til et europæisk modsvar på en så stærk kompromisløs aggressor.

Samtidig tyder meget på at vores amerikanske allierede i NATO er mest optaget af Kinas udenrigspolitiske handlinger andre steder end i Europa, og de skiftende amerikanske præsidenter kunne måske overveje, at udstationere de godt 30.000 amerikanske soldater, som i øjeblikket befinder sig i Europa, andre steder på kloden?
Når EU står sammen, taler vi med stor vægt internationalt og kan løse massive udfordringer som den nuværende flygtningekrise, international kriminalitet og de menneskeskabte klimaforandringer.

EU er Danmarks bedste mulighed for at få indflydelse på klodens fremtid. Derfor vil Radikale Venstre arbejde for en langt tættere koordinering af udenrigspolitikken og for at fastholde EU’s position som frontløber i kampen for fred, demokrati, menneskerettigheder og muligheder for alle.

Vi skal finde fælles løsninger på store udfordringer i stedet for at vende udfordringerne og hinanden ryggen.

Vi har allerede haft to store verdensomspændende krige på kontinentet, og få havde indtil for ganske nylig vel fantasi til, at forestille sig, at vi i dag er uhyggelig nær ved endnu en militær konfrontation. Dette er imidlertid blevet til virkeligheden. 

De danske styrker, som vi i disse dage udskiber fra Køge havn er ganske betydelige, set i forhold til den samlede danske kampkraft. Enhederne skal indgå i en lettisk brigade i NATO- regi, og skal afholde Rusland fra at fortsætte deres militære fremmarch. Heldigvis ser det ud til, at ukrainerne er lykkedes med at udmatte den russiske intervention, men desværre med uhyrlige civile tab til følge og med en smadret infrastruktur i de områder hvor kamphandlingerne har fundet sted. Allerede nu træder EU til med hjælp og Danmark og EU må forvente, at det vil kræve et samlet Europa for at få bragt Ukraine på fode igen, så de ukrainske flygtninge, der lige opholder sig i en række europæiske medlemslande herunder Danmark, har noget at vende hjem til, når krigshandlingerne indstilles. 

Her kommer det politiske doktrin og den øjeblikkelige udenrigspolitiske forholden sig til under den nuværende regering “ at hjælpe i nærområderne” for alvor til at stå sin prøve.

Derfor
Vi skal huske på, at det hele startede med et splittet Europa efter 2. Verdenskrig, der fik flere europæiske lande til at gå sammen om handel af kul og stål for at forhindre krige i fremtiden og for at skabe øget velstand gennem et overnationalt samarbejde (Den Europæiske Kul- og Stålunion).

Op gennem anden halvdel af 1900-tallet var der en stærk vilje til at samarbejde og det samme gjaldt for Danmark, da vi trådte ind i det europæiske samarbejde i 1973.

I dag er EU meget mere end blot handelsaftaler på tværs af lande. Vi har fri bevægelighed på arbejdsmarkedet, åbne grænser for europæiske statsborgere og vi har opbygget stærke relationer på tværs af grænser.

I dag er UK ramt af toldbarrierer, der allerede har haft enorme omkostninger på velstanden, som følge af Storbritanniens exit. 

Eksemplet forstærker de Radikales tro på, at vi bedst løfter i fællesskab, og at vi tror på et samlet Europa – for vi har brug for en europæisk alliance mere end nogensinde før.  Vi skal praktisere den samhørighed og åbenhed, som er hele fundamentet for det europæiske samarbejde og demokrati.  Derfor er det her også en påmindelse om, at det europæiske samarbejde ikke kommer af sig selv. Et frit Europa understøtter menneskelig, økonomisk og samfundsmæssig udvikling og læring.

Europadagen i dag 9.maj er samtidig med til at understrege, at godt nok er vi først og fremmest danskere, men vi er samtidig europæere med mange muligheder på kontinentet.

Og med mulighederne følger samtidig ansvaret.

Også Danmarks befrielse 5.maj 1945 kalder på alvoren og ansvaret ved næste EU valg Og minder os om, at også vi for ikke mere end en generation siden var ufrie, som borgerne l Mariopol i Ukraine, har været det gennem de seneste mange uger. 

Et JA til at slippe af med forsvarsforbeholdet d. 01.06. 22 er et rugende JA til handel, sikkerhed, fred og stabilitet i Europa.

Mvh

Troels B

Byrådsmedlem og Folketingskandidat

Det Radikale Venstre