Nye toner om Skælskør varmestue

Nye toner om Skælskør varmestue, der tilsyneladende alligevel har reddet
den kommunale støtte, forud for byrådsmødet kommende mandag.
Flertalsgruppen er godt begyndt!
Gør nu arbejdet færdigt og rul også beslutningen tilbage gældende for Kirkens Korshærs varmestue i Korsør. Så vi kan komme tilbage til udgangspunktet.

Bortfald af den kommunale støtte til Kirkens Korshærs drift af varmestuen i Korsør er nemlig ikke en holdbar løsning i en tid, hvor den kommunale velfærd er under pres og presset på de offentlige velfærdsydelser vil tage til i de kommende år.

Partnerskaber mellem private virksomheder og frivillige organisationer er en historisk konstruktion. Dette har bl.a. ført til udviklingen af den velfærdsmodel, som Danmark i dag er så verdensberømt for. En velfærdsmodel, hvor virksomheder var til for at tjene penge, det offentlige sørgede for orden, retssikkerhed og velfærdsgoder, mens frivillige organisationer og andre aktører fra civilsamfundet skabte solidaritet og social sammenhængskraft. En velfærdsmodel, som gennem tiden har bidraget til, at Danmark år efter år har kunnet placere sig på toppen af de globale ranglister over national konkurrencekraft. Men tiderne har ændret sig, og velfærdsmodellen står overfor krav om forandring og fornyelse. For dels står vi overfor at skulle omstille samfundet til fremtidens store træk på den offentlige kasse. Dels lever vi længere og bedre heldigvis, men det det kan udvikles sig til kampen om opmærksomheden og velfærdsgoderne i et offentlige system i en post Coronatid, der får svært ved at levere velfærdsvarer, som vi kender den og er blevet forvænt med.

Også i det lys er byrådets beslutning om at trække tilskuddet et tilbageslag for sammenhængskraften i vores kommune. Sjældent har det offentlige leveret social innovation og udviklet vores civilsamfund. Derimod er konstruktionen om et Kirkens Korshærs set-up med ny chef i Korsør og hertil mulighed for at trække på kommunale specialer langt at fortrække.

Hvis vi i kommunen skal have succes med fortsat at sikre velfærdsgoder til vores borgere om den så er social eller økonomisk, så er kommunen nødt til at samarbejde på nye måder med alle sine NGO organisationer og ikke som det er sket nu at trække støtten.

De Radikale vil før og efter kommunalvalget arbejde for at vores kommunale velfærd udvikles gennem intensiverede partnerskaber. Der er i virkeligheden brug for en kommunal social innovationsfond og ikke at trække tæppet væk under de partnerskaber, der allerede sameksisterer.

Troels Brandt
De Radikale