Nordic World Heritage Conference 2025
Snart nærmer vi os toårsdagen for Trelleborgs optagelse på UNESCOs verdensarvsliste! Jeg glæder mig, som formand for Kultur, Fritid og Turisme i Slagelse Kommune, til at byde velkommen til repræsentanter fra 45 andre verdensarvssteder fra vores nordiske naboer Grønland, Island, Finland, Norge og Sverige, på den Nordiske Verdensarvskonference.
Med en stigning på 48% besøgende siden optagelsen i UNESCO, er effekten klar - samarbejdet og dét at være verdensarv er fremragende branding. Samtidig skal vi sørge for at udviklingen mod flere besøgende, sker på en måde der også gavner andre lokale oplevelsesaktører og erhvervsdrivende, og at det øgede antal besøgende ikke skader den natur- og kulturarv som gæsterne netop er kommet for at opleve.
Jeg glæder mig til nogle spændende dage med diskussioner og masser af vigtig erfaringsdeling!